Siden vores start sidste år har vi oplevet en overvældende positiv modtagelse af vores koncept og forretningsfilosofi. Det har derfor været nødvendigt at tilføje flere ressourcer, for at kunne fastholde vores nære dialog og relation med vores kunder. I den forbindelse er vi er utrolig glade for at kunne byde velkommen til Manon Philine Svane Oldenborg, der er startet hos os som revisor.
Manon kommer fra en større revisionsvirksomhed i København og hun glæder sig til at bringe sit positive sind og perfektionistiske tilgang til sit arbejde i spil for vores kunder, så de får de bedste forudsætninger for at komme i mål med deres forretningsmæssige drømme. Manon sætter en ære i at være en god sparringspartner, hvor tilgængelighed, engagement og humor er vigtige ingredienser.
Manon er drevet af gode menneskelige relationer og den konstruktive sparring med vores kunder og hun ser frem til at sætte sit præg på udviklingen af Verum Cura sammen med Anders og Birgitte. Det var netop det at blive en del af en virksomhed i vækst, med mulighed for at kunne sætte sit aftryk i udviklingen koblet med værdigrundlaget i virksomheden, der bragte Manon til Verum Cura.
Manon er gift med Oliver, der også er revisor, og er på vej til at skifte bopælen i København ud med et hus i Fredensborg.
Vi håber I vil tage godt i mod Manon der kan kontaktes på mol@verumcura.dk og telefon 20753509.